Hop til hovedindholdet

Aabenraa Kommune logo

Borgermøde om udvikling i Lyreområdet


Dato og tid

Mandag d. 13. september 2021 kl. 18:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 12. september 2021 kl. 23:55

Sted

Lyreskovskolen - Auditorium, Padborgvej 55A, 6330 Padborg Lyreskovskolen - Auditorium
Padborgvej 55A
6330 Padborg

Borgermøde om udvikling i Lyreområdet


Arrangementsbeskrivelse

Aabenraa Kommune inviterer til borgermøde på Lyreskovskolen 13. september 2021 om udvikling i Lyreområdet, som omfatter Bov, Smedeby, Kruså, Frøslev og Padborg.

På mødet genbesøges de tidligere vedtagne udviklingsperspektiver tilbage fra 2018 for henholdsvis Bov, Smedeby og Kruså samt Frøslev-Padborg. Der vil også være en præsentation af Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter, som er resultatet af et samarbejde i løbet af foråret 2021 mellem Aabenraa Kommune, lokale aktører og tegnestuen Urban Power.

Udviklingsperspektiverne vil sammen med Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter danne afsæt for en områdefornyelse i Lyreområdet.

Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter
Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter beskriver en strategi for og forskellige ideer til Torvecenterets udvikling og omdannelse.

Områdefornyelse
En områdefornyelse er en femårig kommunal og lokal indsats med statslig medfinansiering, hvor der arbejdes med indsatser og projekter af forskellig karakter. Det kan være renovering og fornyelse af byrum, torve og pladser eller kulturelle såvel som sociale tiltag samt meget mere. Aabenraa Kommune er i gang med områdefornyelse i flere byer, bl.a. Tinglev, Kliplev, Bolderslev og Ålandet og har netop afsluttet områdefornyelse i Løjt.

Aftenens program

  • Velkommen
    v./Philip Tietje, formand for Vækstudvalget for Land og By

  • Udviklingsperspektiverne
    v./Kasper Espersen, Byplanlægger ved Aabenraa Kommune

  • Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter
    v./Rune Veile, Urban Power

  • Workshop

  • Tak for i aften
    v./Philip Tietje, formand for Vækstudvalget for Land og By


COVID 19

Ved deltagelse medbringes coronapas.

Den videre proces
Efter borgermødet sendes ”Visioner og ideer til udvikling af Padborg Torvecenter” i offentlig høring fra d. 14. september til d. 14. oktober 2021. I denne periode har du mulighed for at se materialet på hjemmesiden: www.aabenraa.dk/Padborg Torvecenter

Med afsæt i input fra borgermødet, vil den nedsatte lokale styregruppe sammen med den tilknyttede rådgiver og Aabenraa Kommune, arbejde videre med udarbejdelse af Områdefornyelsesprogrammet, som bliver grundlaget for de indsatser og projekter, der skal gennemføres i Lyreområdets Områdefornyelse.

Vi ser frem til at se dig til mødet d. 13. september.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >