
Indlæser
Tirsdag d. 12. oktober 2021 kl. 19:00 til 21:00
Tirsdag d. 12. oktober 2021 kl. 10:00
Arena Aabenraa,
Hjelmallé 3,
6200 Aabenraa
Arena Aabenraa
Hjelmallé 3
6200 Aabenraa
Lola Jensen har en bred erfaring omkring det, der rører sig i “Familien Danmark” netop nu. Alle forældre vil jo faktisk deres børn det bedste. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, manglende selvtillid, stress, osv. overhaler de gode intentioner. Lola Jensen giver dig ideer til, hvordan familielivet bedst kan fungere, og hvordan de gode intentioner kan blive virkeliggjort i hverdagen med små børn.
Budskaber med masser af humor
Lola Jensen formidler sine budskaber med masser af humor. Du kan forvente et foredrag, der giver dig noget at tænke over, men også en række gode råd, som er lige til at tage med hjem og afprøve.
Om Lola Jensen
I 1980 blev Lola Jensen uddannet socialpædagog, hvorefter hun arbejdede to år i en børnehave og efterfølgende to år på et behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn. Lola Jensen har arbejdet som familievejleder for børnefamilier de sidste 25 år og er fast tilknyttet TV2’s Go’morgen Danmark som ekspert. Sammen med sin mand har hun selv tre børn.
Foruden de mange Lola Jensen foredrag og kurser om familieliv og børneopdragelse har hun skrevet flere bøger blandt andet ”Andre folks familie” og ”Hvis lille dreng er jeg så?”, samt udgivet DVD’er om blandt andet skolebørn og teenagere. Mange kender måske også Lola Jensen fra TV3’s program ”Hjælp – vi har børn”.
Se videoklip med Lola Jensen: https://m.facebook.com/tv2nord/videos/10213629242619969/
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >