
Indlæser
Torsdag d. 27. juni 2024 kl. 19:00 til 20:40
Mandag d. 24. juni 2024 kl. 12:00
Det gamle Rådhus,
Storegade 30,
6200 Aabenraa
Det gamle Rådhus
Storegade 30
6200 Aabenraa
Atelier Europa - en lydvandring om Franciska Clausen
Lydvandringen Atelier Europa er en hyldest til Aabenraas store avantgarde-kunstner, der i 2024 ville være fyldt 125 år. Franciska Clausen var et modernistisk brøl, en stålsat avantgardist og et ukueligt kunstnerisk talent. Et menneske, der levede i en tid fuld af brydninger. Hun fødtes i en by, der var tysk, og døde i samme by, da den var dansk.
Ved at gå gennem byen og gennem fortællingen, oplever vi datiden og byens rum med Franciska Clausens øjne og samtidig på vores egen krop. Vi rejser ud i Europa med hende og låner hendes kunstneriske blik, der samler elementer i byens landskab til nye kompositioner.
Program
19:00 Tale ved Kultur- og Fritidsudvalgsformand Signe Bekker Dhiman
19:10 Kort introduktion til lydvandringen ved manuskriptforfatter og instruktør Jannie Skjødt Kold
19:20 Lydvandring, som vi går i samlet flok. Husk mobiltelefon, hoveddtelefoner og fornuftige sko (ruten, der slutter på museumsgrunden på Kilen, er ca. to km.)!
20:10 Artist talk ved manuskriptforfatter og instruktør Jannie Schjødt Kold, lyddesigner og instruktør Mathias Sørensen og komponist Andreas Sørensen. Der serveres en forfriskning.
20:40 Tak for i dag
Atelier Europa er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Jannie Schjødt Kold og har lyddesign af Mathias Sørensen. Glæd dig til at høre skuespilleren Sonja Richter, der indtaler stemmen som Franciska Clausen, og skuespilleren Charlotte Munck, der spiller fortælleren i historien, museumsguiden Susanne Vang.
Atelier Europa findes på dansk, tysk og engelsk og er skabt med støtte fra Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune og Aabenraa Kommune i samarbejde med Destination Sønderjylland.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Aabenraa Kommune
Tlf: +45 40476633
llu@aabenraa.dk
Aabenraa Kommune
Tlf: +45 40476633
llu@aabenraa.dk